Vi benytter udelukkende kvalitetsimplantater, som kan give dig et godt og holdbart resultat. Vi benytter implantater fra mærket Mentor, som på baggrund af 50 års erfaring har udviklet brystimplantater i høj kvalitet. De er CE-godkendte samt FDA-godkendte, hvilket vil sige, at du får nogle af de absolut bedste implantater, der findes på markedet.
CE-godkendelse betyder i bund og grund, at en række mindstekrav til produktionen er opfyldt, men FDA-godkendelse sikrer i høj grad, at du får et virkelig godt produkt. FDA er nemlig et amerikansk kontrolorgan, som godkender medicin og medicinsk udstyr, og producenterne skal leve op til nogle meget strenge krav for at kunne blive godkendt her. Derfor er der i dag også kun to producenter af brystimplantater, som har denne godkendelse, og den ene er Mentor, som er netop det mærke, som vi anvender.
Implantaterne er fremstillet i skærefast silikone, hvilket vil sige, at de ikke kan ”løbe ud”, hvis der skulle ske et brud på et implantat. Det havde man før i tiden mange problemer med, men det behøver du ikke at bekymre dig om med denne type af implantater.
Almene forholdsreglerInfomateriale (PDF)Almene forholdsregler (PDF)Før & Efter billeder
Livstidsgaranti på implantater fra Mentor
Der er livstidsgaranti på implantater fra Mentor, hvilket vil sige, at ved lækage erstatter de implantatet, så du kan få et nyt i. I de første 10 år efter den oprindelige brystoperation giver de desuden et tilskud til operationen, hvis der skulle gå noget galt med et brystimplantat. Det er din garanti for et holdbart resultat.
Brystimplantater uden synlige ar
På mange plastikkirurgiske klinikker lægger man et snit under brystet for at udføre brystoperationen. Hos os gør vi det imidlertid på en anden måde, hvilket resulterer i, at du ikke efterfølgende får et tydeligt ar. Vi laver i stedet et zig-zag-snit igennem brystvorten, hvorved du efterlades med tæt på intet tegn på, at du er blevet opereret. Det er en mere tidskrævende og kompliceret metode, og det er med til at gøre denne type operation lidt dyrere end en operation med et snit under brystet eller på siden af brystet. Til gengæld kan man stort set ikke se, at der er blevet foretaget et indgreb, og det synes langt de fleste er en fordel.
Mulighed for amning efter operationen
For mange taler det imod en brystoperation, at det kan ødelægge muligheden for at kunne amme efterfølgende. Naturligt nok er der mange kvinder, der ønsker at kunne amme deres børn, og det er nok til at få rigtig mange til at fravælge en brystoperation, at man i nogle tilfælde kan ødelægge muligheden for netop amning. Det gør du imidlertid ikke, hvis du får foretaget din brystoperation her på Roskilde Privathospital. Der bliver nemlig ikke skåret igennem kirtelvævet ved operationer, og dermed er der fortsat mulighed for at kunne amme efterfølgende.
Fuld narkose under operationen
Under operationen kommer du i fuld narkose hos Roskilde Privathospital. Det er ikke alle steder, at man gør det, og det er også noget af det, der gør, at vores priser kan forekomme lidt højere end hos andre kosmetiske klinikker. Der er imidlertid mange, der foretrækker at være i fuld narkose fremfor kun at blive lokalbedøvet under sådan et indgreb, hvilket du automatisk bliver, hvis du vælger at få foretaget en brystoperation hos netop os.
Et naturligt resultat med implantatets placering
Den billigste måde at indsætte implantater på er ved at placere dem uden på den eksisterende brystmuskel. Vi mener dog, at du opnår et bedre resultat ved at lægge implantaterne bag brystmusklen, og derfor er det netop denne metode, vi gør brug af. På den måde får du et mere naturligt resultat, og det er netop det, vi efterstræber.
Forskellige typer brystoperationer
Hos Roskilde Privathospital er vi specialister i brystoperationer, og vi gør altid vores absolut ypperste for, at du får det ønskede resultat, og at du desuden føler dig tryg og godt vejledt igennem hele forløbet. Det er en stor beslutning at vælge at få udført en brystoperation, og derfor gør vi også meget ud af at gøre det til en behagelig oplevelse for dig.
Vi tilbyder forskellige typer brystimplantater – herunder anatomiske brystimplantater og runde brystimplantater. På den måde kan du få det resultat, du allerhelst vil have. Vi kan også stå for både udskiftning af brystimplantater og fjernelse af brystimplantater, hvis det skulle være det, du har brug for. Din pris på brystimplantatet afhænger af, hvilken form for operation du ønsker, men her på siden kan du finde generelle prislister, så du kan danne dig et overblik over dine muligheder. Ligeledes kan du se før- og efterbilleder af brystimplantater, så du kan se, hvad der er den ideelle løsning for dig.
Generelt gælder det, at vi vægter kvalitet, sikkerhed og den kyndige vejledning utroligt højt. Vi skal gerne i fællesskab nå frem til en løsning, som du vil være glad for i mange år frem. For at sikre dig det absolut bedste resultat anvender vi kun de bedste implantater på markedet samt de mest veludviklede teknikker. Det gør, at priserne er lidt højere, men at der til gengæld er væsentligt større sandsynlighed for et perfekt resultat, end hvis du vælger en billigere og hurtigere løsning. Det synes vi bestemt, er det hele værd, og det håber vi også, at du er enig i.