Hvad er en brystforstørrende operation?
En brystforstørrende operation er et kirurgisk indgreb, der har til formål at øge størrelsen på en kvindes barm. Der kan være forskellige årsager til, at man ønsker at få foretaget en brystforstørrende operation. Hos yngre patienter er det oftest ønsket om at få en større barm. Dette gælder særligt for kvinder, som føler, at de har for små bryster.
Hos de lidt ældre patienter skyldes det oftest et ønske om at få genskabt fylden i brystet efter en eller flere graviditeter med efterfølgende amninger. Med alderen bliver brystvævet tiltagende slapt, hvilket en brystforstørrende operation kan afhjælpe ved at genskabe volumen i brystet. Hos Roskilde Privathospital har vi samlet mere end 30 års erfaring med plastikkirurgi med et særligt fokus på brystrelaterede operationer.
Brystforstørrende operationer kan hos os bestå af følgende behandlinger:
- Brystforstørrende operationer med silikoneimplantater
- Brystforstørrende operationer med eget fedt
Almene forholdsreglerInfomateriale (PDF)Almene forholdsregler (PDF)Før & Efter billeder
Brystforstørrende operationer med silikoneimplanter
Den primære behandling inden for brystforstørrende operationer er behandlinger med silikoneimplanter. Hos Roskilde Privathospital anvender vi udelukkende de bedste silikoneimplantater på markedet. Disse kaldes for Mentor-implantater. Det særlige ved netop disse implantater er, at de er lavet af skærefast silikone, hvilket betyder, at de ikke kan lække væske fra silikonen ud i kroppen ved et eventuelt stød eller brud. Derudover er de mere naturlige at røre ved, hvilket gør, at vi kan skabe et blødt og naturligt bryst.
I forbindelse med selve behandlingen kan man vælge om implantatet skal indføres via et zig-zag formet ar gennem brystvorten eller via et ar i folden under brystet. Fordelen ved at indføre implantatet via brystvorten er, at arrene vil blive langt mindre synlige. Endvidere skærer vi ikke i kirtelvævet, hvilket betyder, at du senere har mulighed for at kunne amme.
Vi anvender en speciel teknik ved stort hudoverskud, så man – i stedet for de traditionelle anker-ar – kan nøjes med et lille ar omkring brystvorten, når der skal fjernes det overskydende hud. Dette er en tidskrævende teknik, som resulterer i en højere pris på indgrebet. Det giver dog et væsentligt bedre og langt mere naturligt resultat. Du kan læse meget mere om vores behandlinger med silikonebryster her på denne side.
Hør Christina tale om, hvilke overvejelser hun havde inden hun fik en brystforstørrende operation hos os.
Brystforstørrende operationer med eget fedt
En anden behandling, som du kan overveje, er en BFO med dit eget fedt. Her benytter man fedt fra patientens egen krop til at gøre brysterne større. Selve behandlingen udføres med en tynd kanyle, hvormed man suger fedt ud fra udvalgte områder på kroppen og ind i brysterne. De mest almindelige steder at foretage fedtsugningen fra er maven, siden af maven samt lårene. Man kan også tage fedt fra patientens baller.
Denne behandlingsform er relativ ny, men er hurtigt blevet særdeles populær, da den giver et let og naturligt resultat samtidig med, at man fjerner fedt fra uønskede områder på kroppen. Sidst men ikke mindst så undgår man at få indført kunstige implantater af silikone ind i kroppen, hvilket alle ikke er lige trygge ved. I modsætning til en brystforstørrende operation med silikoneimplanter, så skal man være opmærksom på, at ca. 30 % af det transplanterede fedt går til grunde i løbet af de første par uger efter operationen. Til gengæld er der væsentligt færre bivirkninger forbundet med denne behandling. Du kan læse meget mere om vores brystforstørrende behandlinger med dit eget fedt på denne side.
Sådan forløber et behandlingsforløb hos os
Uanset hvilken behandling som du måtte vælge, så er en brystforstørrende operation en del af et længere forløb. Hos Roskilde Privathospital ser vi det som vores absolut vigtigste opgave at give alle vores patienter den rette vejledning hele vejen igennem ethvert forløb.
Før operationen
Før en eventuel operation vil du altid skulle gennemgå en indledede konsultation. Her har du mulighed for at stille alle de spørgsmål, som du måtte have i forbindelse med en eventuel behandling. Konsultationen er også vores mulighed for at kunne bruge vores erfaring til at vejlede dig omkring, hvilken behandling, vi mener, vil kunne gavne dig bedst alt efter, hvad dine ønsker er. Her vil vi derfor lade dig vide, hvilke resultater du kan forvente dig af en eventuel behandling.
Vi vil også klæde dig på, så du kan forberede dig på bedste vis frem mod din behandling. Her er det særligt vigtigt at forberede sig på rette vis, hvis man skal have foretaget en brystforstørrende operation med silikoneimplantater, da selve behandlingen foretages under fuld narkose.
Efter operationen
Efter din behandling vil du kunne opleve nogle bivirkninger som følge af din behandling. Hvis du har valgt en brystforstørrende operation med dit eget fedt, vil du ikke have de samme gener, som ved en brystforstørrende operation med silikoneimplantater. Her vil du komme til at opleve ømhed, smerter og eventuel følelsesløshed. Dette er helt normalt, men det er stadig vigtigt, at du tilpasser din hverdag og holder dig i ro. Vi vil selvfølgelig hjælpe dig med at forberede dig på denne del af processen, så du både er forberedt og kommer igennem denne periode på bedste vis.
Du vil efter din behandling blive indkaldt til opfølgende kontrol, hvor vi vurderer dine fremskridt og det endelige resultat af din behandling. I forbindelse med behandlinger med silikoneimplantater, kan der går op til seks måneder før, man kan vurdere det endelige resultat.
OBS! Har du fået foretaget en brystforstørrende operation med implantater, skal du undgå at løfte armene højt over hovedet, og du skal tilmed undgå tunge løft. Du må maks. løfte 2kg. i alt de første 4 uger, og maks. 1 kg. per arm. Du må gå ture, når du har lyst. Cykelture er tilladt efter 1- 2 uger. Efter 3-4 uger kan du dyrke sport med hensyntagen til ømhed. Du må svømme 2-3 uger efter operationen – dog skal operationssår være helet dvs. ingen synlige sårskorper.
Hvad koster en brystforstørrende operation?
Prisen på en brystforstørrende operation varierer alt efter, hvilken behandling du ønsker. Priserne i Danmark kan variere meget fra klinik til klinik, men her hos Roskilde Privathospital tilbyder vi kun de absolut bedste behandlinger, så alle vores patienter kan få et så flot og naturligt resultat som muligt. Vores brystforstørrende operationer med silikone koster fra 34.000 kr. Hertil kan der tilkøbes yderligere tillægsydelser. Vores brystforstørrende operationer med eget fedt koster fra 40.000 kr.