Forside Vidensunivers > Bryst > Fedtsugning til mænd

Fedtsugning til mænd

Stadigt flere mænd vælger i dag at få foretaget en fedtsugning for at komme ønskede fedtdepoter til livs. Mange mænd har anlæg for at fedt samler sig om maven, og særligt i tilfælde, hvor en person har været igennem et stort vægttab, kan en fedtsugning være en effektiv løsning til at blive fri for genstridige fedtdepoter.

Hos Roskilde Privathospital har vi over 30 års erfaring med at fjerne uønsket fedt vha. fedtsugninger og hjælpe vores mandlige patienter med at få det udseende, de drømmer om. I samarbejde med vores specialister tilrettelægger vi et behandlingsforløb, der er skræddersyet til dig og dine ønsker. På denne side kan du læse om fedtsugninger til mænd.

Hvorfor samles fedtet nogle steder frem for andre? 

Både genetik og hormoner har indflydelse på, hvor fedt sætter sig på kroppen. Derfor er der stor forskel på, hvor fedt primært sætter sig, når du er mand eller kvinde. Typisk samler fedt sig hos kvinder på de nederste dele af kroppen som lårene, balderne hofterne og den nedre del af maven. Det er derfor man siger, at kvinder kan være ’pæreformede’. 

Mænd er omvendt typisk æbleformet, så hos mænd sætter fedt sig på de øvre dele af kroppen såsom i ansigtet og ikke mindst i den øvre del af maveregionen. Det er særligt dette, der gør, at mange mænd døjer med fænomenet ’ølmave’, hvor fedt samler sig meget tydeligt på den øvre del af maven hos mænd. 

I modsætning til kvinder så dannes der dog mere fedt omkring mænds organer, hvilket kan have store sundhedsmæssige konsekvenser.  Øget fedt mellem organerne kan øge din risiko for at udvikle højt blodtryk, nedsat følsomhed over insulin, og det øger derved risikoen for, at du udvikler type-2 diabetes og blodpropper. I takt med at taljemålet bliver større og større øges risikoen også for at udvikle tyktarmskræft. Et stort antal mænd med et stort taljemål oplever også at få mandlig brystudvikling.  

En fedtsugning kan afhjælpe uønsket fedt

Hos Roskilde Privathospital er vi jævnligt i kontakt med mænd, der døjer med uønskede fedtdepoter på maven eller andre steder på kroppen. Uanset hvor fedt sætter sig, kan det have en stor indflydelse på ens udseende og dermed også på ens selvtillid. 

En stor del af vores patienter har allerede, inden de henvender sig til os, forsøgt komme af med det overskydende fedt via træning og motion, mens andre har prøvet med kostomlægninger. Og selvom mænd typisk har lettere ved at forbrænde fedt end kvinder, så er det ikke alle, der opnår det ønskede resultat. Fælles for mange af disse patienter er, at en fedtsugning kan være den sidste mulighed til at få den krop, de drømmer om. 

Typer af fedtsugninger til mænd 

Vi tilbyder en lang række af forskellige fedtsugninger til vores mandlige patienter alt efter, hvor på kroppen patienten ønsker at få reduceret fedtdepoterne. 


Fedtsugning af fedt på maven

Mange mænd er kede af at have meget fedt på maven og ønsker sig en fladere eller mere markeret mave. En fedtsugning af maven kan i langt de fleste tilfælde afhjælpe overskydende fedt på maven, så længe du ikke er svært overvægtig. Derfor foretager vi hvert år mange fedtsugninger af maveregionen blandt vores mandlige patienter. 


Overskydende fedt på hage og hals

Vi oplever også, at en del mandlige patienter døjer med overskydende fedt i ansigtet og ikke mindst på halsen. Når vores patienter får foretaget en fedtsugning af halsen, er det oftest fordi patienten har problemer med det, der populært kaldes en ’kalkunhals’, hvor for meget fedt omkring halsen kan resultere i hængende hud på halsen, som minder om det man ser hos en kalkun. Andre patienter døjer med øget fedtdeponering lige under hagen, hvorved patienterne har fået en dobbelthage. Fedtdepotet under hagen kan reduceres betragtelig ved at få foretaget en fedtsugende behandling af hagen

Sådan foregår behandlingen

Som patient hos Roskilde Privathospital prioriterer vi i høj grad, at du kender til hele dit behandlingsforløb, når du behandles hos os. Derfor har vi her samlet et overblik over, hvordan et behandlingsforløb med en fedtsugning forløber.


Den indledende konsultation

Alle patienter på Roskilde Privathospital starter deres forløb med en indledende konsultation. Under konsultationen vil du møde vores team af kirurger og sygeplejersker. Ved den indledende konsultation vil vi sammen tale om dine forventninger til en eventuel behandling og guide dig til, hvordan vi mener, du kan opnå dine ønsker. Mange vælger også at kombinere en fedtsugning på maven med en fedtsugning et andet sted på kroppen eller en hudreduktion, da fedtsugningen i sig selv ikke fjerner slap hud. Ved vores konsultation vil vi vende alle dine muligheder for at få det udseende, som du drømmer om. 


Selve fedtsugningen

Selve fedtsugningen starter med, at kirurgen lægger lokalbedøvelse i området, der skal behandles. Herefter laves små huller i huden på ca. ½ cm., hvorigennem der indføres små kanyler, hvor fedtet suges ud gennem. Afhængigt af hvor stort et område, der skal behandles, vil antallet af huller i huden variere. Har du efter aftale ønske at få foretaget en kombinationsbehandling, hvor der kombineres med f.eks. en hudreducerende behandling, vil denne blive foretaget i forlængelse af fedtsugningen. 


Efter behandlingen og helingsproces

Efter din behandling vil der går ca. tre måneder, før du vil kunne se det færdige resultat. Indtil huden i behandlingsområdet er helet, skal du bære en komprimerende forbinding, der sørger for, at huden heler optimalt og får en jævn overflade. Forbindingen forhindrer også væskeansamlinger, komplikationer og lindrer smerter. 


Bivirkninger

Hos Roskilde Privathospital prioriterer vi, at du kender til de risici, der er forbundet med at få foretaget en fedtsugning. Generelt set er en fedtsugning en behandlingsform, der er forbundet med mindre risici, men på den anden side er der risici forbundet ved alle kosmetiske behandlinger. Derfor opfordrer vi dig til at læse vores side for patientinfo, inden du får foretaget en fedtsugende behandling hos os. 

Nogle af de mulige bivirkninger ved fedtsugning for mænd kan omfatte:


Smerte og ømhed: 
Efter operationen kan der være en vis smerte og ømhed i det behandlede område. Dette kan normalt kontrolleres med smertestillende medicin ordineret af lægen.

Hævelse og blå mærker: Hævelse og blå mærker omkring det behandlede område er almindelige og kan vare i flere uger efter operationen.

Nedsat følsomhed: Midlertidig nedsat følsomhed eller prikken i det behandlede område kan forekomme som følge af nervebeskadigelse under proceduren. Dette forbedres normalt over tid, men i sjældne tilfælde kan det være permanent.

Uregelmæssigheder i hudens udseende: I nogle tilfælde kan fedtsugning resultere i ujævnheder eller uønskede buler under huden. Disse kan være midlertidige eller kræve yderligere behandling for at korrigere.

Infektion: Som med enhver kirurgisk procedure er der altid en risiko for infektion. Det er vigtigt at følge lægens instruktioner om pleje af det opererede område for at minimere risikoen.

Blodpropper: Der er en lille risiko for blodpropper efter fedtsugning, især hvis patienten ikke bevæger sig tilstrækkeligt efter operationen. Dette kan forebygges ved at følge lægens anbefalinger for aktivitet og bevægelse efter operationen.


FAQ

Ja, der kan være forskelle i teknikken og områderne, der behandles, men grundlæggende principper er ens.

Mængden af fjernet fedt varierer og afhænger af den enkelte patient. Konsultér altid med en kirurg om dine ønsker, så I sammen kan finde et passende omfang.

Resultaterne af en fedtsugning er som udgangspunkt permanente, men en sund livsstil er altafgørende for at opretholde dem.

Prisen varierer afhængigt af omfanget af behandlingen og individuelle faktorer. På Roskilde Privathospital starter prisen på 17.000kr

Fedtsugning udføres sikkert af erfarne kirurger på Roskilde Privathospital, men der er altid risici forbundet med kirurgiske indgreb. En grundig vurdering vil afklare individuelle forhold.

Smerten efter fedtsugning kan variere fra person til person. Kirurgen vil normalt ordinere smertestillende medicin for at hjælpe med at håndtere ubehaget i de første dage efter proceduren.

I begyndelsen efter en fedtsugning, kan huden se lidt hævet, blå og irriteret ud. Med tiden og korrekt efterbehandling skal huden dog rette sig ud og blive mere glat. I sjældne tilfælde kan der opstå ujævnheder der skal korrigeres.

Fedtsugning udføres normalt ved at indsætte tynde rør gennem små snit i huden. Kirurgen bevæger kanylet frem og tilbage for at løsne og suge fedtet ud. Proceduren kan udføres under lokalbedøvelse eller fuld narkose, afhængigt af omfanget og patientens præferencer.