Øjenlåg

Få foretaget en øjenlågsoperation på afbetaling. Read more

Jeg fik idag fortaget en BFO på…

Jeg fik idag fortaget en BFO på Roskilde privatHospital. Og jeg så glad og tilfreds med hele oplevelsen! Har selvfølglig ikke set det endelige resultat endnu, men med Javed’s professionelle og flotte arbejde, ser jeg kun frem til det! Allerede fra konsultationen med Javed, var jeg ikke i tvivl om at det var ham jeg ønskede min operation af. Lyttende, forstående, tog sig god tid, var ærlig og kom også med sine egne anbefalinger og sit synspunkt, hvilket jeg fandt utrolig troværdigt! Jeg var super nervøs i hele 2 måneder op til min operation, specielt for narkosen (da det var noget som jeg aldrig havde prøvet før). Og efter min operation idag og den helt fantastisk dygtige anæstesisygeplejerske Andrei, har det vist sig, at alle mine bekymringer op til, har været fuldstændig uden grund. Vil næsten være så smart og sige, at jeg gerne tog en tur mere. Da jeg vågnede efter operationen, sad Kathrine (sygeplejerske på opvågningen) og ventede på mig, hvilket jeg slet ikke ville have været foruden eller kunne have ønsket anderledes. Hun gjorde mig tryg helt fra start, jeg følte mig i de bedste hænder og virkelig velkommen og ikke kun som en del af hendes arbejde. Hun er så sød og helt fantastisk til mennesker. Så en særlig tak til hende også. Roskilde privathospital og teamet bag min operation har mine største anbefalinger. Hvad angår smerter (på første dagen i mit tilfælde) er det langt bedre end jeg turde drømme om. Og med det givne smertestillende, nemt at holde ud. 🤞🏼

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Ronja, januar 2023

Jeg fik foretaget en stor maveplastik

Jeg fik foretaget en stor maveplastik, libo, samt fik mine mavemuskler syet sammen. Jeg blev opereret af Javed, som er et dejligt menneske, professionel og jeg følte mig meget tryg. Hele operations dagen var fantastisk. Jeg blev holdt i hånden fra jeg blev lagt i narkose og til jeg vågnede. Der var hele tiden omsorg givet, forplejning og ro til at hvile. Jeg blev og overnattede, fik aftensmad og morgenmad. Det er 3 uger siden og selvom jeg ikke kan se det færdige resultat endnu er jeg allerede rigtig glad for hvad jeg kan se. Alt i alt var hele oplevelsen med til at ligge en så rigtig og positiv indstilling til helnings processen.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Ida, marts 2023

Kan varmt anbefale Roskilde…

Kan varmt anbefale Roskilde privathospital! Jeg har i dag været til min 3 måneders konsultation og derved også min sidste, og kan bare varmt anbefale Roskilde privathospital 🧡 I august var jeg til forundersøgelse og fik i oktober fortaget en bfo af Javed. Og sikke et helt fantastisk forløb! De har siden første samtale i telefonen holdt mig i hånden og vejledt mig i alt og svaret på alle mine spørgsmål jeg havde før, under og efter. De er søde og rare og har virkelig styr på tingene. Javed (kirurg) har været yderst dygtig til sit arbejde og fortjener kun rosende ord sammen med resten af teamet. Javed lyttede efter mine ønsker og vejledte mig ud fra det samtidig med at han også delte sin mening og tanker bag. Jeg har ikke en eneste finger at sætte på noget!

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Cecilie, december 2022

En super fantastisk oplevelse

Jeg har for lidt over 3 mdr. siden fået lavet mine bryster, og jeg kunne ikke være mere glad for det resultat, jeg i dag står med. Jeg er meget mere glad i min hverdag og elsker min krop mere. Jeg smiler meget mere, og jeg er så glad for den behandling, jeg har fået alle de fantastiske personer, som jeg har været i kontakt med og ikke mindst Javed Akram som har lavet brystoperationen. Jeg vil bare sige en fantastisk oplevelse og er kun tilfreds.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Charlotte, februar 2022

Tryg og i gode hænder

Jeg fik i november 2021 foretaget et stort brystløft samt fik indlagt implantater. Jeg har lige fra den første kontakt med Roskilde Privathospital følt mig hørt og vejledt. Hele forløbet igennem har jeg følt mig tryg og i gode hænder. Jeg er mere end tilfreds med resultatet, og jeg havde aldrig troet, at det var muligt at få så flot et resultat efter to graviditer/ammeperioder. 🙌🏼

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Rikke, februar 2022

Varm anbefaling herfra

Jeg kan klart, og varmt anbefale Roskilde privathospital. Jeg havde en god og professionel oplevelse hele vejen rundt – både læger, sygeplejersker og sekretærer var så søde og venlige. Man følte sig så godt tilpas, og tryg i deres hænder. Jeg blev opereret af Javed, super dygtig og omsorgsfuld kirurg. Han fortalte mig om hele forløbet fra start til slut, og gjorde mig så tryg ved oplevelsen. Min sygeplejerske var Kathrine, også super dygtig, mega sød og en meget kærlig sygeplejerske. – virkelig en rar oplevelse. Jeg er meget meget glad for min operation, og for resultatet – det er blevet så pænt. Så dygtige, og rare mennesker på Roskilde Privathospital ❤️

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Sofia, december 2022

Mega tilfreds! :-)

Jeg har haft en helt fantastisk oplevelse! Har fået lavet mine bryster og har været i rigtig gode hænder hele vejen igennem. Både før, under og efter! Jeg er fuldt tilfreds med resultatet og Javed, kirurgen, har lavet det så flot! Tusind tak, og jeg kan kun anbefale Roskilde Privathospital, hvis man skal have lavet noget.

Roskilde Privathospital - 5 / 5 Star rating

Reviewed by: Camilla, januar 2022

Hvornår har du brug for en operation af øjenlåget

En øjenlågsoperation foretages, hvis patienten er generet af enten tunge øvre øjenlåg eller poser under nedre øjenlåg.

 

Almene forholdsreglerInfomateriale (PDF)Almene forholdsregler (PDF)Før & Efter billeder

 

Tunge øjenlåg

I takt med at man bliver ældre, oplever mange, at huden og vævet over øjet bliver slapt og begynder at hænge ned over øjenlågets kant eller ned over øjenvipperne. Tunge øjenlåg er i de fleste tilfælde et kosmetiske problem, men der er også nogle eksempler på, at de hængende øjenlåg hænger i sådan en grad, at det blokerer for udsynet. Uanset om hængende øjenlåg er et kosmetisk eller et fysisk problem, vil en øjenlågsoperation kunne mindske mængden af hængende væv væsentligt og resultere i øjne, der synes mere åbne.

 

Poser under øjnene

Hængende væv under øjet ses ligeledes oftest hos ældre patienter, men kan uanset alder være et problem for patienten. Poser under øjnene er oftest et kosmetisk problem, da mange synes, de ser trætte og uoplagte ud, fordi det nedre øjenlåg er begyndt at blive slapt og giver rander under øjnene. I sådanne tilfælde vil en øjenlågsoperation kunne fjerne det overskydende væv, der skaber poserne.

 

En øjenlågsoperation kan fjerne overskydende væv

Her på Roskilde Privathospital bliver vi jævnligt kontaktet af patienter, der døjer med overskydende og slap hud i øjenregionen.

En del af patienterne har forsøgt sig med andre behandlinger eller ansigtscremer, der skulle stramme huden op, uden at opnå det ønskede resultat. Fælles for dem er, at de nu ser en øjenlågsoperation som en udvej til at rette op på deres øjenproblemer. Uanset om den ekstra hud er placeret på det øvre eller nedre øjenlåg, så kan en operation af øjenlåget i langt de fleste tilfælde løse problemet.

 

Typer af operationer

Der findes flere forskellige metoder til at behandle hængende hud i øjenregionen. Alt efter om formålet er at fjerne tunge øjenlåg eller poser under øjnene, er der flere metoder til at opnå det ønskede resultat.

 

Øvre øjenlågsoperation

Har du problemer med, at overskydende væv har samlet sig på den øvre del af øjenlåget, så vil en øvre øjenlågsoperation – også kaldet et øjenlågsløft – kunne fjerne det hængende væv. Til behandling af øvre øjenlåg benytter vi her på Roskilde Privathospital den kirurgiske metode, hvor overskydende væv fjernes, og såret syes sammen igen.

 

Nedre øjenlågsoperation

Er det i stedet i regionen under øjet, at overskydende hud forekommer, så kan en nedre øjenlågsoperation afhjælpe problemet. Ved behandling af overskydende væv ved det nedre øjenlåg benytter vi her ligeledes den kirurgiske behandlingsmetode. Ved denne behandling fjernes overskydende væv under øjet, der får huden under øjet til at pose ud, så huden under øjet efter behandlingen fremstår mere opstrammet.

 

Sådan foregår behandlingen

Hos Roskilde Privathospital prioriterer vi, at du kender til hele dit behandlingsforløb og de risici, der er ved at gennemgå en operation. Derfor har vi neden for gennemgået, hvordan et forløb, hvor en øjenoperation indgår, vil se ud.

 

Den indledende konsultation

Alle vores patienter får tilbudt en uforpligtende konsultation med en af vores specialister, inden de påbegynder deres forløb hos os.

Ved konsultationen gennemgår vi dit behandlingsforløb og tilpasser din øjenlågsoperation, så det passer specielt til dig og dine behov. I vil derudover skulle have en dialog omkring, om din behandling skal kombineres med andre behandlinger for at opnå det ønskede resultat. I løbet af konsultationen vil du også møde vores team af kirurger og sygeplejersker.

 

Selve behandlingen

Selve øjenlågsoperationen foregår på vores klinik i Roskilde og vil ca. have en varighed af en time. Her vil din operation starte med, at vores kirurg lægger lokalbedøvelse i området omkring øjnene, hvor din behandling skal foretages. Skal du behandles for hængende øjenlåg, vil kirurgen under operationen lægge et snit i hudfolden over øjet, der ønskes fjernet. Herefter fjernes overflødig hud og fedtvæv for at løfte øjenlåget.

Skal du i stedet behandles for poser under øjnene, vil kirurgen lægge et snit på indersiden af det nedre øjenlåg eller tæt på øjenvippekanten under vipperne for at skjule operationsarret bedst mulig. Ligeledes fjernes her det overskydende hud og væv, så området efter behandlingen fremstår mere opstrammet. Når det uønskede væv er fjernet, vil kirurgen sy såret sammen med en tynd tråd, så det heler optimalt.

 

Efter behandlingen

Når operationen er overstået, får du plaster på, bliver kørt ind på en sengestue og får udleveret en ispose til at modvirke hævelse i operationsområdet. Efter ca. 2 timer kan du regne med, at du er klar til at tage hjem. Det er vigtigt at holde sig i ro derhjemme i dagene efter operationen. Du bør helst fortsætte med at komme en kølende ispose på for at modvirke hævelse. Du kan f.eks. selv lave denne ved at komme fast brun sæbe i en plastikpose og efterfølgende fryse den.

Stingene fjernes 3–7 dage efter operationen på klinikken, og du bør komme til kontrol hos kirurgen efter 3 måneder. Du må først anvende make-up 12-14 dage efter operationen. Du skal være opmærksom på, at holdbarhedstiden af resultatet varierer meget fra patient til patient afhængig af genetiske forhold, vævsforhold, ydre forhold, levevis og specielt rygning.

 

Risici ved operation af øjenlåg

Når du behandles på vores privathospital, prioriterer vi, at du kender til de risici, der kan opstå, når du behandles med en operation af øjenlåget. Generelt set er denne behandlingstype forbundet med mindre risici. Uanset om der er tale om mindre eller større risici, bør du kende til dem, før du påbegynder et behandlingsforløb hos os.

 

Derfor opfordrer vi dig til at læse vores side for patientinfo.

Priser

Priserne er vejledende, da operationernes sværhedsgrad og type kan variere. Ved konsultationen får du en maksimalpris. Bemærk, at alle plastikkirurgiske operationer i fuld bedøvelse tillægges et gebyr på 1.500 kr. til dækning af den lovpligtige patientforsikring. Tillægget ligger på 1.000 kr. ved operationer i lokalbedøvelse. Læs vores standardbetingelser/operationsaftale for kirurgiske behandlinger her på siden.

 

Operation Bedøvelse Indlæggelse Pris
Øjenlåg, øvre Lokal Udskrives samme dag 11.000 kr.
Poser under øjnene Lokal Udskrives samme dag 15.000 kr.
Øvre og nedre øjenlåg Lokal Udskrives samme dag 25.000 kr.
Nedre øjenlåg med fedttransplantation Lokal Udskrives samme dag 19.000 kr.

Generel prisliste

Få hjælp til at finansiere din kommende operation

Vi er klar over, at det kan være en stor investering at få foretaget en øjenlågsoperation, og derfor tilbyder vi finansiering i samarbejde med Sparxpres. Vi ved også af erfaring, at rigtigt mange står i en akut situation, som kræver handling her og nu. Derfor ønsker vi at gøre det nemt for dig at få råd til din kommende behandling.

Mange af vores kunder vælger at få lavet en afbetalingsordning. På den måde skal du kun afdrage et beskedent beløb hver måned, hvilket giver ro i privatøkonomien. Du kan læse meget mere om, hvordan du kan finansiere din behandling på denne side.

Bliv ringet op

Har du lyst til en uforpligtende samtale omkring dine muligheder?
Så udfyld formularen og bliv kontaktet.

    Website (required)