
Sådan forbereder du dig til operationsdagen
Glæder du dig til at blive opereret her på klinikken, men er du i tvivl om, hvordan du forbereder dig bedst muligt?
Herunder kommer alt du bør vide, inden operationsdagen.
Du skal faste
Fra 6-2 timer før operationen må du kun drikke gennemsigtige væsker såsom; vand, saft, klar juice uden frugtkød og te uden mælk. De sidste 2 timer før operationen må du intet indtage.
Vi anbefaler på det kraftigste et rygestop 4 uger før og efter operationen, da rygning medfører markant større risiko for lungeproblemer, nedsat sårheling og infektioner efter operationen. Man kan godt bruge rygestopmedicin som nikotinplaster eller nikotin-tyggegummi.
Vi fraråder, at du indtager alkohol i 24 timer op til din operation.
Har du sukkersyge, og skal du opereres inden kl. 12, må du ikke tage hverken insulin eller diabetes tabletter om morgenen på operationsdagen.
- Tag et grundigt bad med sæbevask af ansigt og hår for at minimere infektion
- Fjern make-up og neglelak
- Undlad at påføre creme i det behandlede område
- Undgå brugen af deodorant ved brystoperationer
- Undlad kontaktlinser
- Efterlad smykker derhjemme
- Fjern eventuelle piercinger
- Tag ikke anden medicin end det, der er aftalt med klinikken
- Sukkersyge og blodtryksforhøjelse skal være velreguleret
- Medicinskema skal medbringesAnvender du astmamedicin, migrænemidler mv. bedes du medbringe dette på operationsdagen
Når du møder ind på klinikken
På selve operationsdagen skal du indfinde dig på vores klinik senest 30 minutter før din operation. Her vil du blive taget godt imod af vores søde sekretærer. Når operationen er afregnet, vil du komme ind på en af vores hospitalsstuer, hvor en anæstesilæge vil informere dig om forløbet, herunder bedøvelsen, og klargøre dig til operationen. Du vil få udleveret hospitalstøj, få et armbånd på med navn og CPR-nummer, og du vil derudover få forbyggende smertestillende medicin samt få lagt drop.
Derefter vil du blive ført ud i det venteværelse, der ligger i forlængelse af operationsgangen. Her vil plastikkirurgen tilse dig, tage førbilleder og til slut tegne med tusch i det område, der skal behandles. Når operationsstuen melder klar, bliver du hentet og ført ind på operationsstuen, hvor du bliver lagt i fuld bedøvelse og bliver opereret.
Efter operationen
Når operationen er overstået, kommer en af vores opvågningssygeplejersker og tager sig godt af dig og fører dig ind på opvågningsstuen. Her bliver du grundigt informeret om det videre forløb, få smertestillende medicin og blive passet godt på.
Hvorvidt du vil blive udskrevet samme dag eller blive indlagt natten over afhænger af operationens omfang, og det vil være noget, du aftaler med klinikken inden operationen. Vi sender aldrig patienter ud af døren, medmindre det er lægeligt forsvarligt – vores højeste prioritering er din sikkerhed som patient. Dagen efter din operation vil vi ringe dig op og tjekke op på, at alt er, som det skal være.
Har du efterfølgende spørgsmål, eller er du i tvivl omkring de smerter, du måtte opleve, så skal du endelig altid kontakte klinikken.
Overvejer du en af nedenstående behandlinger? Så læs mere herunder: